DRAKONHEARTSFORSKNINGSPRAKSIS

På DrakonHeart udvikler og bedriver vi praksisnær forskning i tæt samspil med vores pædagogiske praksis – hvor viden opstår i mødet mellem børn, fællesskaber, rum og voksne.

Vores forskning tager afsæt i den pædagogiske virkelighed, vi er en del af. Det betyder, at vi ikke adskiller praksis og forskning; de er gensidigt afhængige og udvikler sig kontinuerligt i relation til hinanden. Vores tilgang er forankret i praksisbaserede og æstetisk orienterede forskningsformer, kombineret med evidensbaseret viden. Vi arbejder undersøgende, skabende og systematisk på samme tid. Dette indebærer, at vi afprøver, justerer og reflekterer i praksis, samtidig med at vi forankrer vores arbejde i eksisterende forskning og teori.

Vi forstår praksisnær forskning som en tilgang, hvor forskningsspørgsmålene ikke udelukkende formuleres på forhånd, men opstår i mødet med praksis. Vores undersøgelser tager form i det levede pædagogiske arbejde og udvikler sig i takt med de erfaringer, vi gør os. Derfor er vores forskningsarbejde dynamisk, situeret og i konstant bevægelse.

Skærmbillede 2026-05-19 kl. 17.10.04.png
DrakonHeart-camp_58.jpg

Centralt i vores tilgang står arbejdet med æstetiske læreprocesser og kollektiv skabelse – forstået som en fælles udvikling af betydningsfulde verdener gennem fantasi, materialer, fortælling og handling. Her bliver viden ikke blot noget, der tilegnes, men noget der opstår i deltagelse, sansning og skabende processer. Viden udvikles i og gennem praksis, i et samspil mellem erfaring, eksperimenter og refleksion.

Vi trækker på en forståelse af læring som noget, der sker i handling og i fællesskab, hvor børn og voksne sammen undersøger, afprøver og udvikler. Æstetiske lærerprocesser opstår ikke isoleret i den enkelte, men i relationer, materialer og de rammer, vi stiller til rådighed. Derfor er vores forskning også optaget af, hvordan kollektive kreative processer kan understøtte deltagelse, handlekraft og nye måder at være i verden på.

Vi er samtidig optaget af at udfordre det selvfølgelige og sætte spørgsmålstegn ved “plejer”. Gennem vores forskning undersøger vi, hvad der sker, når vi gentænker rammer, roller og læringsformer, og hvordan nye muligheder for deltagelse, fællesskab og læring kan opstå.

Vores forskningsgrundlag er tæt forbundet med DrakonHearts pædagogiske fundering. De to områder kan ikke adskilles, men udvikler sig i et kontinuerligt samspil, hvor praksis informerer forskning, og forskning kvalificerer praksis. På den måde bliver vi løbende klogere på det, vi gør; og på, hvad der virker, for hvem og under hvilke betingelser.